Min rejse til det japanske

Som lovet kommer her en introduktion til denne blog.

Mit første blik på den japanske verden var mangaen DragonBall, som jeg læste for snart 10 år siden. Jeg har altid været lidt af en læsehest, og tegneserien med den søde lille dreng med det sjove strithår, fangede mig hurtigt. Jeg fik læst de 42 originale mangaer, men lagde dem så ellers på hylden uden at fatte yderligere interesse for nærmere undersøgelse af stilen.

Det næste træk faldt først 5 år senere, da jeg mødte en, hvis interesse i anime, manga og japanske short stories var større end jeg nogensinde har set både før og siden. Jeg begyndte at se anime’en Fullmetal Alchemist, med japansk tale og engelske undertekster. Sproget ramte lige plet i hjertet, og jeg har elsket lyden af det lige siden. Sideløbende med at jeg så Fullmetal Alchemist begyndte jeg at søge lidt efter mere information om det japanske sprog. Jeg har altid været fascineret af de kinesiske tegn (kanji 漢字), og det måtte da være muligt at lære mere om dem. Jeg fandt frem til de to alfabeter hiragana og katakana, og begyndte at lære dem udenad ved at skrive dem ned igen og igen, og hver dag lære 5 nye. Jeg lærte også nogle enkelte ord og basale ting som hilsner.

Siden da har mit selvstudium af japansk bevæget sig lidt op og ned og jeg har været omkring mange forskellige måder at lære sproget på. Indtil for nylig har det været meget løst og i perioder, det jeg har lært mig selv, men nu, som mit første indlæg antydede starter 2. etape af mit selvstudium. Jeg har for få dage siden bestilt to bøger i en serie som jeg vil følge fra ende til anden, sideløbende med et forløb med James W. Heisigs “Remembering the Kanji”.

Serien jeg er startet på hedder Japanese in MangaLand (JiML). Jeg har bestilt den første bog i serien sammen med den arbejdsbog der hører til. Efterhånden som jeg bevæger mig længere ind i bogen vil jeg her på bloggen skrive om mine oplevelser med den.

Mit fremskridt til nu:
JiML: lektion 6
Heisig: lektion 18, 436 kanji